Dagens kontemplation #2

Når ens fingre lugter af ost, så har man ostefingre. Men hvad har man, når ens fingre lugter af spegepølse…?

# 08:35

Hjelm kære hjelm

Cykelhjelmen… hadet af mange, elsket af ingen, båret modvilligt af de få, der mener, at dens eventuelle livreddende effekt opvejer det faktum, at man ligner en idiot, når man har den på.

Nu kan man så købe en  cykelhjelm med smarte tilhørende overtræk, som får den til at ligne en kasket eller en russerhue eller en deerstalker a la Sherlock Holmes. Og med sådan en hjelm, ligner man pludselig slet ikke en idiot længere.

Nu ligner man i stedet en idiot med en hat, der er 7-8 numre for stor.

# 21:46

Hvis de vidste…

Trafikken står stille nede på gaden, og automatreaktionen fra adskillige bilister er at stå på hornet.

Hvordan mon de ville have det med sig selv, hvis de vidste, at årsagen til trafikproppen er, at der 100 meter længere fremme er en ældre dame, der er faldet om, mens hun krydsede gaden?

Dårligt, håber jeg!

# 14:16

Blandemaskiner

Når folk starter en sætning med ordene: “Det er ikke for at blande mig…”, så er det altid lige præcis det, de har tænkt sig at gøre.

# 14:51

Sygt

Jo jo, alle har skam sagt til mig, at små børn er syge hele tiden. Men når de sagde hele tiden, så troede jeg de mente “hele tiden” og ikke hele tiden.

# 15:31

Obamania

Nu er besættelsen af USA’s nye præsident gået for vidt! I morges så min søn pludselig op fra sit legetøj, sendte mig et sigende blik og sagde med klar røst “Obama”.

… eller måske sagde han “bababa”, jeg er ikke sikker…

# 19:54

Dagens DSB-ord

Hørt i lyntoget til Århus i julen:

Opmærksomheden rettes mod, at toget ikke har standsning mellem Høje Taastrup og Odense.

Ingen standsning…Var der liiige en lille seksuel tvetydighed dér, eller har jeg bare set for mange James Bond-film.

# 13:19

Fra den lyse side

Én god ting er der da ved sådan et jordskælv: Medierne skriver/sender kun halvt så meget om Stein Bagger…

# 12:40

Dagens kontemplation

Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvad der er mest latterligt: Folk, der cykler med opslået paraply i stiv kuling – eller bilister, der tror, det er okay at køre mod ensretningen, når bare de bakker…

# 13:20

Boghjørnet #1

Nu spørger den opmærksomme læser måske: »Jamen Søren, læser du slet ingen bøger længere?« Jeg er meget glad for, at du stiller lige præcis dét spørgsmål…

* * *

For et par uger siden blev jeg færdig med en hurtigt læst og hurtigt glemt thriller af Don Winslow, FRANKIE MACHINES VINTER (★★★), om en aldrende mafia-hitman, der bliver tvunget ud af sit otium, da nogen fra hans fortid forsøger at garrotere ham. Sammenlignet med så mange andre krimier er bogen ret velskrevet, men den er sjasket fortalt. De lange, maleriske flashbacks fra Frank “Mahcine” Machiannos fire årtier i San Diego-mafiaen overtager fuldstændig bogen, og får spændingshistorien på nutidsplanet til at virke som en tåget eftertanke, klasket sammen af de nærmest tilgængelige klicheer. Det er ikke specielt spændende, og den obligatoriske plottwist er alt andet end overraskende… 

* * *

Før Jeg kastede mig over Frankies mafiameritter, burde jeg være blæst igennem Michael Chabons LANDEVEJENS RIDDERE (★★). Det er en kort roman (224 sider) af en forfatter, jeg forguder, og den burde som sådan være slugt på et par aftener. Men jeg endte med at måtte kæmpe mig frem, kapitel for kapitel, konstant på nippet til at lægge bogen fra mig og begynde på en anden. Jeg holdt ud, men må konkludere, at Michael Chabon faktisk er i stand til at skrive dårlige – eller i hvert fald ligegyldige – bøger. Det lykkes ham ikke at gøre bogens univers – 900-tallets Kaukasus – hverken levende eller vedkommende, og karaktererne er dybt intetsigende, selvom Chabon virkelig har gjort sig umage for at gøre dem såd’n lidt skæve og spøjse. Det er sgu lidt fesent altsammen. Især når man tager i betragtning, hvad Michael Chabons sprudlende fantasi og overlegne sprogbehandling tidligere har udmøntet sig i. Trænger du til fægtekampe og intriger, så genlæs De tre musketerer i stedet.

* * *

Jeg nød heller ikke ligefrem norske Gunnar Staalesens DIN TIL DØDEN (★★), et forsøg på at parre det nordiske tungsind med den amerikanske detektivroman + et stænk socialrealisme. Det fungerer indimellem, men dialogen er sludrende, og Staalesens mange metaforer er så overkonstruerede, at de falder til jorden som vingeskudte gråænder på en frostklar novemberdag – hvis du forstår, hvad jeg mener… Derudover er Staalesen tilsyneladende mest interesseret i at dissekere kærlighedens inderste væsen, og det kan da være fint nok, men hvorfor skal det ske på bekostning af et spændende plot. Der står kriminalroman på bogens forside, og så forventer jeg fannerme en kriminalintrige – ikke en fristil om svigefulde hjerter og menneskelivets ubodelige ensomhed… 

***

Og så har jeg vist allerede nævnt mit fejlslagne forsøg på at komme i gang med Stieg Larssons MÆND DER HADER KVINDER, bogen alle har læst – undtagen mig…

Så jo, jeg læser skam stadig. Men jeg gør det ikke altid med lige stor fornøjelse…

# 20:03

Yndefuldt

Zappede forbi en genudsendelse af Kessler-Häussler-boksekampen på Eurosport forleden, og det slog mig, at en boksekamp må være den eneste situation, hvor man kan slippe af sted med at kalde en hårdtpumpet og tatoveret amagerknægt “elegant” – uden at få på munden.

# 07:17

Arvefølgen er sikret… igen og igen

Sig mig engang: Laver de kongelige ikke andet end at knalde? De er nærmest lige blevet gift, og nu er der allerede bernaise i bain marien.

Og er det derudover ikke lidt mistænkeligt at prinserne tilsyneladende rammer plet hver gang, når resten af den mandlige befolkning kan have svært ved at præstere bare én levedygtig sædcelle? Er de royale udstyret med en særlig supersæd? Eller aner vi konturerne af en kongelig konspiration?

Under alle omstændigheder: Ned med monarkiet, leve republikken!

# 15:40

Men hvad med verbale kindheste?

Søren Krarup er træt af at være politiker. Årsag? Han bliver hele tiden skældt ud af partiledelsen, når han siger sin mening. For eksempel når han udtaler til B.T., at der da ikke er noget forkert i, at slå sine børn:

»En ørefigen og en endefuld kan være en del af et helt almindeligt opdragelsesmønster. Det falder slet ikke ind under vold.«

… altså lige bortset fra, at det er ulovligt og har været det de sidste 11 år, mindede partilederen ham om – og så satte Krarup sig over i hjørnet og surmulede usammenhængende:

»Det er dybt irriterende, at der er folk, som skal ud og korrekse mig (…) Der er ingen, der kan lukke munden på mig. Og hvis det, de forsøger på, skal medføre bestemte ting, så er jeg meget rede til at tage konsekvensen af det.«

Næh, det er aldrig rart at blive skældt ud. Men se det nu fra den lyse side, Søren: Hun slår dig i det mindste ikke…

# 09:36

Apropos iPhone + toilet

Man kan sørme også blogge fra toilettet! Vi er i sandhed kommet langt, mine venner.

Hvis man for bare 50 år siden havde forudsagt, at det en dag ville være muligt at blogge, mens man var på wc, så tror jeg folk ville have sagt: “Hvad er en blåkke? Og et wc? Og hvorfor har De ikke jakke og slips på, unge mand? Er De en af disse motorcikelbøller? Ungdommen bliver da også mere og mere ustyrlig med deres boogiewoogie og deres anderumper og deres – hvad kaldte De det? – blåkker… Næh, da jeg var ung, da forstod vi at respektere de ældre generationer. Jeg husker tydeligt, da jeg som 15-årig blev sendt til bageren for at købe sigtebrød og …”

Og så ville man nok bare slå ørerne fra og tænke lidt på, hvem der var fedest: Elvis eller Cliff.

# 14:03

Er jeg mon den eneste…

… der spiller iPhone-spil på toilettet?

Næppe…

# 12:25